I skyggernes labyrint, hvor stemmer hvisker,
Dybets mørke, hvor virkeligheden forvrisper.
Et sind fanget i et spind af frygt og tvivl,
Hvor hver tanke synes at være en truende pil.

Spejlinger af virkeligheden, skæve og forvrænget,
En verden af paranoia, hvor alt er mistænkt.
En konstant kamp mellem det sande og det falske,
Hvor virkeligheden synes at være en uendelig vals.

I hjertet af kaos, et øjeblik af klarhed,
Et glimt af håb i en verden af ubegrænset fare.
Trods de mørke skygger, der truer og sniger,
Findes der styrke i kampen, selv når sindet svigter.

I mørkets favn, hvor skyggerne dvæler,
Angsten slår sine rødder, som stikkende nåle.
Et hjerte, der hamrer i brystet, som en fange,
Mens frygtens tunge byrde hviler som en krage.
Tankerne, de danser i en hvirvelvind af tvivl,
Mens sjælen kæmper i et uendeligt eksil.
En konstant kamp mod det ukendte og det, der kommer,
Mens angstens storme bryder løs, som torden i sommer.